onsdag den 7. marts 2012

sommer og regn :(

Jeg er efterhånden kommet godt igang med mine læringsmål.
Idag har jeg fremlagt for B4, (B4 består af 6 drenge omkring 8 år) de sad alle meget stille og lyttede, de stillede mange spørgsmål og virkede meget interesseret i Danmark, dejligt! efter fremlæggelse + spørgsmål, blev det leget lidt med google earth, jeg viste bl.a. drengene mit barndomshjem i Karby og Karby Friskole, de syntes det var utroligt jeg havde gået på så lille en skole. Vi fandt også Legoland i Billund, det syntes de var ret sejt! til morning tea roste Ruth mig foran de andre lærer og Amra (forstanderen) spurgte om jeg ikke havde lyst til at fremlægge for hele personalet ved AQ inklusiv dem fra Sunnybank Hills.. øøh det tror jeg lige jeg tænker lidt over ;)

I weekenden havde jeg besøg af Heine. Han afspadserede fredag så han kom allerede torsdag aften (kl. 00.30 snoork!).
En af hans kamerater skulle tilbage til Danmark søndag, så ham skulle vi have sendt godt afsted. Det betød åbenbart der skulle drikkes øl, men det var nu meget hyggeligt :)
Vi fik noget rigtig godt at spise på The Groove Train, bl.a. grønne muslinger, vi blev enige om det var spraymalede blåmuslinger. De mindede i hvertfald meget om dem ;)
Senere var vi på The Victory Hotel. Hvis man går ud af diskoteket må man åbenbart ikke komme ind igen. Da vi skulle hjem ville vi ta' en natbus, men vi kunne ikke finde ud af hvor vi skulle stige på bussen, så vi endte med at tage en taxa hjem.



Lørdag var vi ude og kigge på skildpadder i den lokale sø :) Det regnede hele dagen så vi kom ikke ud og se noget udover det :(
Der var rigtig mange skildpadder, det er lidt underligt at se et dyr vi er vandt til at ha' som kæledyr i den fri natur :) Det er Brisbane Short-necked Turtles.
(se lige de kæmpe bølger bagefter den, den svømmer stærkt! hihi)


Lidt senere da det var begyndt at regne igen kom vi forbi nogle træer med en masse hvide papegøjer som opførte sig meget besynderligt. De hang på hoved, spredte vingerne ud og drejede rundt om sig selv. Man skulle næsten tro de havde fået fulgeinfluenza! -Eller også nød de baree at de regnede og de kunne få et lille bad ;)





Søndag var det endelig holdt op med at regne igen. Planen var egentlig at vi ville ind til South Bank og i biograffen og se "This Means War", men desværre var der så meget trafik + vejarbejde at vi ikke nåede det. øvøv.. Men så kunne vi i stedet komme til marked (YES!!).
Jeg fik købt en lille ting til min kære storebror Johnni som der snart har fødselsdag, og  lidt souvenirs (jaja, der er længe til vi skal hjem,  men dem her kunne jeg altså bare ikke leve uden, det kan du jo nok forstå!)





Det blev også til en tur i Wheel of Brisbane. Der var en rigtig fin udsigt deroppe fra. Jeg har efterfølgende fået at vide at udsigten skulle være endnu bedre om aftenen, så vi skal nok ha' en tur til ;)




Nåh ja, har jeg forresten fortalt at jeg er en awesome natur fotograf?
To småsøde gekkoer, fotograferet ved South Bank Parklands :)




Mit skema er blevet lavet lidt om på arb, så nu er jeg ved B3 om tirsdagen i de to første sessions og B2 i den sidste, om onsdagen er jeg i B4 -  B2+B4de kunne godt bruge en ekstra mand på deres outing da de har nogle krævende elever. Tirsdag er jeg så på outing i de to sidste timer - nem dag!

Jeg har også fået mig en ny cykelrute til arb. Med den gamle skulle jeg op af en STOR dræberbakke både til arb. og hjem igen. Med den nye skal jeg op af en lille bakke til arb og en lille dræberbakke hjem. Så det er jo dejligt :)
Og så er jeg begyndt at bruge den her helt fantastiske app, MapMyFitness. den udregner kalorieforbrug, man kan se en graf over stigning på ruten samt hastighed og man kan se gennemsnitshastighed. Man kan også skrive alt det ind man har spist og drukket over en dag og så se om man har indatget for mange kalorier - skide smart, men det tager meeega lang tid! og så indtagner den den rute man har tilbagelagt. Smart smart smart!

hmm, jeg kan altså ikke finde på mere at skrive lige nu :)
Hyg jer hjemme i kolde DK :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar