Jeg fløj d. 2. februar fra Billund lufthavn.
Bonus info: Billund er en by i Sydjylland med 6.139 indbyggere. Den er den næststørste by i Billund Kommune og ligger i Region Syddanmark. Byen er først og fremmest kendt for forlystelsesparken Legoland og sin lufthavn, Billund Lufthavn, der er Danmarks næststørste.
Billund voksede anseeligt i løbet af 1960'erne ikke mindst pga. legetøjskoncernen Legos produktion af plasticbyggeklodser. Lego etablerede ligeledes en lufthavn i denne periode og i 1968 opførte virksomheden Legoland. Foruden Lego, Legoland og Billund Lufthavn er den sydjyske by også hjemsted for væddeløbsbanen Billund Trav opført i 1971.
Et fint vinterbillede af DK fra oven -->
På turen fra Billund til Amsterdam sad jeg ved siden af en mor og datter der skulle på weekendtur til New York, Hyggeligt!
I 8 timer skulle jeg vente i Amsterdam. Lufthavnen er rigtig nem at finde rundt i, der er masser af skilte og masser af gode steder man kan sætte sig og slappe af.
Lidt billeder af Holland oppefra:
Det sidste billede blev desværre ikke så godt, men det skulle med alligevel for det viser meget godt den måde nogle af markerne var delt ind på, med gårde og vindmøller på rad og række.
Amsterdam er den største by og hovedstad i den europæiske stat Nederlandene. Byen er dog ikke sæde for regeringen og parlamentet – en rolle der i stedet tilfalder landets tredjestørste by, Haag. Amsterdam har 780.000 indbyggere (med forstæder 2.300.000) og er en del af Randstad-området, som har ca. 7.500.000 indbyggere.
Byen er bl.a. kendt for Rijksmuseum, Van Gogh-museet, Rembrandt-museet, Anne Franks hus, kanalerne og de mange cykler. Et andet kendt sted er red-light districtet de Wallen og de såkaldte "Coffeeshops", hvor der bl.a. serveres cannabis.
Lige uden for Amsterdam ligger en af Europas mest trafikerede lufthavne, Amsterdam Schiphol Airport.
Navnet Amsterdam er udledt af de hollandske ord Amstel og dam, det vil sige en dæmning ("dam") i floden Amstel.
Efter Amsterdam skulle jeg til Guangzhou, i Kina med mellemlanding i Beijing. Inden boarding skulle vi igennem security en gang til, op på båndet med håndbagagen og så ind i en fancy maskine(lignede lidt en sving dør, der var os sådan en dims der drejde rundt om en), fødderne på mærkerne og armene op i vejret. Ud af maskinen, stå på nogle nye mærker og blive gennemsøgt af en metaldetektor fordi maskinen havde registreret noget om mit håndled og i håret (=armbånd + hårnåle!) no problems! videre ind i flyveren, vinduesplads igen, nice! Sad ved siden af en ung knejt fra DK der skulle til Sidney.
Bonus Info:
Kina (officielt navn: Folkerepublikken Kina) er i areal det største land i Østasien og det tredjestørste land i verden (Rusland og Canada er større). Med en befolkning på mere end 1,3 milliard mennesker, hvilket er ca. en femtedel af jordens befolkning, er det verdens mest folkerige land. Hovedstaden er Beijing. Kinas kommunistiske parti har styret landet som en etpartistat siden grundlæggelsen i 1949. På grund af landets meget store befolkning og kraftige økonomiske vækst og store investeringer i forskning og udvikling bliver Kina ofte anset for at være en kommende supermagt og er i dag verdens andenstørste økonomi. Kina spiller en stor rolle i international handel. Landet er verdens største forbruger af stål og beton og bruger henholdsvis en tredjedel og over halvdelen af verdens produktion af hver. Det er også verdens anden største importør af råolie. Hvis man kigger på alle produkter, er Kina den tredje største importør og den anden største eksportør i verdenen.
ny kø, undersøge boardingpas,
ny kø, security, håndtasket røg frem og tilbage i scanneren et par gange fordi der var en hængelås i den. Ham knejten jeg sad ved siden af fik at vide han skulle betale 500 dollars fordi han havde en parfume, med plads til for meget, men den var ikke en gang halv fuld! jeg tror nok han fik talt dem fra det, tossede kinesere!
ny kø, tjekke boardingpas (af to personer),
ny kø, tjekke boardingpas og få rykket noget af den blå, ud i bussen og tilbage til flyet, ud af bussen,
ny kø, tjekke boardigpas, op af trappen og på plads.
OMG! jeg har aldrig prøvet noget lignende, fik tjekket boardingpasset af 6 forskellige bare for at stå ud af flyet og sætte mig i det igen! tossede Kinesere!
I det centrale Beijing boede 1. januar 2007 7,6 millioner mennesker. I Beijings omegn boede 17,43 milioner mennesker, hvoraf 12,03 milioner var registrerede som permanente indbyggere, og resten, 5,4 milioner var vilkårlige indbyggere. Arealet af Beijing med omegn er cirka halvt så stort som Belgien. I Beijing findes bl.a. Den Himmelske Freds Plads (Tiananmen Pladsen), der var skueplads for et studenteroprør i 1989. Oprøret blev slået ned med hård hånd af det kinesiske diktatur. Ved den Himmelske Freds Plads ligger også indgangen til Den Forbudte By.
Her efter kunne vi endelig komme afsted mod Guangzhou, (ååh nej, hva mon der venter i den næste kinesiske lufthavn?)
Guangzhou fra oven, ser nu meget pænt ud :)
Guangzhou er nok den værste lufthavn jeg nogensinde har været i! De bruge ikke gate monitors og skiltene er sparret væk.. Argh! efter at have spurgt 3 om vej, fandt jeg endelig ud af ankomsthallen og ind i afgangshallen. Herefter skulle jeg selvfølgelig igennem den oblikatoriske immigration. Efter at have kigget på skiltene ved næsten hvert fly i gate A, fandt jeg ud af jeg skulle flyve fra gate A103, 20min. før boarding. fedt!
Et lille billede fra Indflyvningen til Brisbane:
Mit fly var ca. 20 min. forsinket til Brisbane, køen var kæææmpe lang til immigrationen, efter at have fået min kuffert var turen så kommet til boarder security, en mand sys åbenbart jeg så mistænksom ud for jeg fik ikke lov til bare at gå ud :( ti gengæld kom jeg ret let igennem boardersecurity, der gik en lille sød sort labrador rundt om mig og mine tasker, og så fik jeg lov at gå, dejligt! Flyet landede kl. 9.30 og jeg var ude ved Heine ca. kl. 11.. dejligt :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar