Vi har haft en forfærdentlig masse regn de sidste dage. Fra d. 26 januar til den 28 regnede det 48 timer i træk. Ca 200mm blev det til her i Goondiwindi.
Queensland var blevet ramt af en tidligere tropisk cyklon og næsten hele Queensland har fået en forfærdentlig masse regn. Masser af veje og byer og blevet oversvømmet. Værst står det til i Bundaberg hvor vandet står højere end i 2011 oversvømmelserne.
Macintyre River her i Goondiwindi er godt fuld af vand. Billederne er fra d. 30. Januar hvor floden var på sit højeste.
Floden var ikke helt så fuld som den var i 2011 hvor vandet var helt oppe under broen. Jeg har googlet mig frem til et billede hvor man kan se det :)
Båd rampen er også godt oversvømmet:
De fleste veje rundt om Goondiwindi er oversvømmet, så folk kan ikke komme til og fra byen. Vejen til Moree og vestpå er åbne, alle andre er lukkede. Vi har en del strandede turister som sidder på motellerne og venter på de kan komme hjem, og vi har haft helt vildt mange lastbiler. Igår åbnede de dog vejen til Warwick, selvom der stadig var vand på vejen, så lastbilerne kunne komme afsted. De var vidst begyndt at lave lidt ballade i byen.....
Hylderne i Bi-Lo er ret tomme. Heine sendte mig ud og handle igår fordi han havde hørt butikkerne var ved at løbe tør for mælk. De var de så også... Det eneste der var tilbage var Soyamælk og Rismælk. Det tvivler jeg nu på jeg kan få ham til at drikke. Så vi håber der når at komme nye forsyninger inden vi løber tør. Bi-Lo ser ret tom ud, de er næsten ingen frugt og grøntsager, kød eller mælkeprodukter.. Brød var der dog masser af, så mon ikke vi overlever.
Nå, men udover Bi-Lo er ved at løbe tør for mad, så har vi det godt, byen er ikke blevet oversvømmet og jeg blev nr. 2 til poker igår og nummer 3 i søndags, så det er jo dejligt :)