Efter et par gode dage i NT fløj vi fra Alice til Adelaide d. 5. december. resten af den dag blev brugt på at finde vores og hotel og finde et godt sted at spise til aften.
Dagen efter, d. 6. december, fik jeg lokket drengene med på marked, Adelaide Central Market, som er det største overdækkede marked på den sydlige halvkugle. Markedet var lidt af skuffelse, det var kæmpe stort, så det var ikke størrelsen der var skuffende. Men man kunne næsten kun købe mad! det var nogle få souvinir butikker og det var det. Jeg havde ellers håbet man kunne få en masse billigt tøj og andre billige Kina-ting. Men nej, kun mad, mad og mad. Maden så så også rigtig god ud skal det lige siges! Desværre havde vi ikke fået vores bil på daværende tidspunkt, ellers havde vi nok også købt noget vi kunne tage med på turen.
Efter markedet besluttede vi os for at gå imod South Asutralia Museum. På vej derhen gik vi forbi togstationen, og ud af stationen kom der ern mand med noget der lignede en fransk hotdog! Drengene gik selvfølgelig på jagt efter hvor han havde fået den fra, og de købte da også en. De smagte godt nok ikke heeelt som en fransk hotdog. Hende damen der lavede dem startede med at komme smør i dem? før hun kom ketchup og pølsen i, hmm. Der var vildt meget brød i forhold til pølsen, men hva, så har vi prøvet det.
Efter hot dogsen tjekkede vi lidt op på Emmigrations Museet i stedet for det andet museum. Man kan søge i deres database på danskere og læse om hvor mange der er og har været gennem tiderne i South Asutralia. Det var meget sjovt. Resten af museet var skam også meget spændende. Men der står rigtig meget, der er meget der skal læses i forhold til hvor meget der er at kigge på, og det havde drengene ikke tålmodighed til, så vi brugte ikke så lang tid derinde. Tiden var også kommet hvor vi kunne hente vores bil, så den var de nok også lidt mere fokuseret på end selve museet.Vores bil var en fancy Holden Commodore 3,8 v6. Den var tørstig! Hvis vi har heldige kunne vi få den til at køre 10km på literen! Men udover det var den rigtig sej, automat gear samt bak camera og bak sensor, jow jow! Vi havde egentlig bestil en bil to numre mindre, men den havde de ikke lige, så vi blev opgraderet to numre kvit og frit. Det var nok også meget godt, for bagagerummet var helt fyldt op af vores kufferter. Da vi i første omgang havde bestilt bilen regnede vi jo så også kun med vi skulle være to og så blev vi pludselig tre, så det var helt fint vi fik en større model. Den var forresten bestil gennem Hertz, de var billigst på det tidspunkt.
Hen på eftermiddagen kørte vi til Barossa Valley, det er nok det mest kendte vinområde i Australien (tror vi nok). Efter vi havde tjekket ind på vores motel kørte vi til et lookout for at nye udsigten inden vi skulle finde et sted og spise.
På den anden side af vejen (i forhold til motellet) lagde der en restaurant, ude midt i ingen ting, Som hedder Vintners Bar og Grill. Vi troede egentlig bare det var noget i stil med en grillbar (pga. navnet), men motel ejeren (som forresten var svensker) sagde at det var en af de bedste restauranter i South Australia, så det skulle selvfølgelig prøves af. Maden var også virkelig god! Vi delte en flaske vin (eller to), Tin Shed Shiraz, som også var virkelig virkelig god, dagen efter prøvede vi at finde hvor vinen kom fra så vi kunne købe et par flasker, men vi kunne ikke finde stedet eller købe den i de lokale bottle shops, øv øv. Senere fandt vi ud af at det var ejeren af restauranten som lavede vinen, så det var nok det eneste sted vi kunne få den.I baghaven havde restauranten selvfølgelig en lille vinmark.
D. 7. december skulle vi selvfølgelig på vinsmagning. Vi valgte Jacobs Creek fordi det er en af de største vingårde i området og så havde de et helt visitor center, så det kunne ikke gå helt galt.
Vi startede med en guidet tour, det var kun os tre, vi fik lidt at vide om Jacobs Creek historie og fik fortalt en masse om deres forskellige vine. vi kom også ud og gå i deres udstillings vinmark, hvor de har 13 forskellige sorter til at stå, hvor guiden fortalte om planterne og druerne.
Herefter prøve smagte vi 8 forskellige vine. Champagne, hvid, rød, dessert og portvin.
Denne her er en dessertvin, og hvis i nogensinde falder over den, så køb den! den er vildt god! Udover dessertvinen og portvinen, så kunne jeg rigtig godt lide en deres rødvine som var en en blanding af grenache, shiraz og mataro, uhm den var god!
Efter vinsmagning satte vi kurs mod Hahndorf, vi tog en lille omvej og kørte forbi Whispering Wall, som er en dæmning. Man kan stå i den ene side og hviske til en der står i den anden side. Og det virker! man kan enda høre hvad de siger til hinanden når man går langs med dæmningen.Herefter var det tid til at tjekke lidt op på verdens største gyngehest og den tilhørende legetøjsbutik.
Vi kom sørme også lige forbi Melbas Choclate Factory, namme nam!
Og så landede vi endelig i Hahndorf, Australiens ældste tyske by. Efter 2. verdenskrig skiftede den navn til Ambleside, alle tyske byer skiftede navn, de var nok ikke så stolte af den krig, men byen har så sidenhen skiftet navn igen.
Hahndorf er ikke meget andet end en pæn by, de har ingen turistattraktioner, men de har mange gamle bygninger og et par butikker hvor man kan købe tyske ting.
Efter vi dagen i forvejen havde været ude og spise på fin fin restaurant var vi gået lidt i spare mode og grillede i en af parkerne, det var nu rigtig hyggelig og smagte slet ikke så ringe enda!Der var også tid til en tur i poolen, men det var nu for koldt til mig!
D. 8. december begyndte vi så at køre mod Mt. Gambier som var vores sidste stop i South Australia. På vejen stoppede vi ved Narracorte Caves, som er nogle grotter hvori der er fundet en masse forsiler. desværre var vi der ret sent så det var kun en af grotterne, Wet Cave, der var åben. Men den var nu også meget flot.
Ved ind- og udgangen til Narracorte Caves:
Og så kom vi sørme lige forbi et sted hvor man kunne smage vin. De havde en rigtig god portvin herinde, så den fik vi lige købt et par flasker af. Portvinen kan man kun købe ved døren så det bliver ikke nemt at få fat i mere når vi løber tør!
Endelig fremme i Mt. Gambier fik vi set deres Blue Lake, som er en stor sø i et vulkankrater. vandet bruger de til vandforsyning i byen. Søen er om vinteren (vores sommer) mere grå i farven og når det bliver sommer skifter den til blå.
Vi fik også set Umpherstons Sinkhole. Det var også flot, de har anlagt en fin have nede i hullet. efter sigende skulle der være en masse possums som man kan fodre, men de kom desværre ikke frem da vi var der, øv øv.
Det var vidst hvad vi nåede i South Australia, vi har også haft travlt! Næste stop: Great Ocean Road!